Straight Perm
Vi benytter enten Dark & lovely Straight perm eller Olive Oil straight perm, begge perm systemer kommer i 2 udgaver regular og super.
Hvilken perm styrke du skal benytte afhænger af din hår type. Vi vurdere, om du har kraftigt og sundt hår, eller om dit hår er fint, blødt og måske knækker let.
Styrken betyder også hvor glat du ønsker dit hår skal blive. Er du først begyndt at bruge perm creme , så er det vigtigt at du gentager perm processen (kaldet re-touch) på det ny udvokset hår hver 2-3 måneder afhængig af hvor hurtigt dit hår vokser.
Går der for lang tid i mellem behandlingen vil dit hår knække pga. overgangen fra det krusede ny udvokset hår og det permanent glattede hår.
Straight perm fåes desuden i 2 børnudgaver Just for Me hair relaxer, som kan være nødvendig at bruge hvis dit barn har meget kruset afro hår. Børne udgaven bruges også til voksne som har følsom hovedbund, da voksen straight perm kan svie og irriterer huden. Det gælder bl.a ved små rifter og bumser i hovedbunden.
Du skal regelmæssigt benytte en leave-in-condition- creme, som tilføre fugtighed, blødgøre og stabilisere ph balancen i håret. Afro Permanentet hår har en tendens til at tørre hurtigt ud som kan gøre håret svagt og porøst.
Texturizer Perm
Texturizer perm er en mildere og mere skånsom metode til glatning af afro kruset hår.
Texturizer perm løsner og strækker afro krøller så håret bliver nemmere at rede med en kam, og det fremhæver de naturlige større krøller, som ofte bliver gemt under kruset.
Du vil også bibeholde en større volumen i dit hår end ved en klassisk straight perm.
Vi anbefaler altid børn i alderen 10-16 år, at starte med en Texturizer perm. Denne perm er også meget velegnet til børn med blandet hår typer.
Curly Perm
Curly perm er faktisk to perm processer. Først glattes hår med en special curl glatte creme, herefter skylles håret, og en curl activator creme påføres inden curl rollers rulles omkring håret.
Processen tager ca. 2 timer i alt. Hår som tidligere har været behandlet med straight perm kan ikke krølle, og oftes vil håret knække hvis man prøver det.
Straight perm og curly perm er 2 forskellige kemiske systemer, som ikke kan arbejde sammen. Det er vigtigt at vedligeholde permanent krøller med en curl activator creme, perm processen skal gentages ca hver 2-3 måned.